Udflytningsbeskatning efter § 6 AStG er i sin kerne beskatning af fiktive afståelsesgevinster på andele i kapitalselskaber, når en fysisk person med relevante ejerandele flytter sin bopæl til udlandet.
Udflytningsskatten, også kaldet Exit Tax, i Tyskland er knyttet til § 6 i Außensteuergesetz (AStG) og omfatter de skjulte reserver i andele i kapitalselskaber (f.eks. GmbH, AG, tilsvarende udenlandske selskabsformer), så snart de ikke længere er omfattet af tysk beskatningsret. I praksis betyder det: Ved flytning til udlandet behandles det, som om du sælger dine andele, selv om der ikke sker et reelt salg; den fiktive afståelsesgevinst underlægges indkomstskat.
Vigtigt: Det er ikke en selvstændig skatteart, men almindelig indkomstskat af en fiktivt antaget afståelsesgevinst efter reglerne i Teileinkünfteverfahren. Emnet er især relevant for udvandrere, remote-iværksættere, startup-stiftere, investorer og influencere med GmbH-/AG-andele eller ejerandele i tyske kapitalselskaber, som vil flytte deres livscentrum til udlandet.
Udflytningsbeskatningen retter sig udelukkende mod fysiske personer, der flytter bopæl eller sædvanligt ophold fra Tyskland til udlandet. Det handler ikke om rene selskabsskatter, men om private ejere af andele. Omfattet er personer, der i privat formue direkte eller indirekte ejer mindst 1% af et indenlandsk eller udenlandsk kapitalselskab.
Centrale betingelser efter § 6 AStG er efter gældende ret især:
Du er en fysisk person med andel(e) i kapitalselskab(er) i privat formue.
Din direkte eller indirekte ejerandel var i de seneste fem år før udflytningen på mindst 1%.
Du opgiver din bopæl eller dit sædvanlige ophold i Tyskland (udvandring, permanent remote-livsstil, længere ophold i udlandet uden bolig i Tyskland).
Du har været fuldt skattepligtig i Tyskland i mindst syv år inden for de seneste tolv år før udflytningen.
Hvis man ikke når 1%-grænsen eller ikke opfylder tidskravene, falder man som udgangspunkt ikke ind under udflytningsbeskatningen, selv om der sker en flytning til udlandet.
Der beskattes de skjulte reserver i andelene i kapitalselskaber, altså forskellen mellem anskaffelsessum og den aktuelle handelsværdi (markedsværdi) af ejerandelen på udflytningstidspunktet. Lovgiver forudsætter på denne skæringsdato en fiktiv afståelse. Den fiktive afståelsesgevinst underlægges indkomstskat, selv om der ikke er modtaget nogen betaling.
Typiske eksempler fra praksis er:
Startup-andele, der er steget kraftigt i værdi, hos stiftere eller business angels.
GmbH-andele hos en freelancer eller online-iværksætter, der flytter sin aktivitet til udlandet.
Ejerandele i en holding-GmbH, hvor driftsselskaber eller varemærkerettigheder er samlet.
Det er vigtigt at afgrænse i forhold til driftsformue, da § 6 AStG sigter mod andele i kapitalselskaber i privat formue. For ejerstrukturer i driftsformue eller i interessentskaber/personselskaber (f.eks. GmbH & Co. KG) gælder delvist andre regler og mekanismer (fiktiv udtagning, andre henstands- og afdragslogikker).
Beregningen af udflytningsbeskatningen følger en klar trinvis proces:
Fastlæg handelsværdien: Bestem markedsværdien af dine andele i kapitalselskabet på udflytningstidspunktet (f.eks. via selskabsvurdering, transaktionspriser, sammenligningsmetoder).
Fratræk anskaffelsessummen: Træk de historiske anskaffelsesomkostninger hhv. indskudte bogførte værdier fra denne markedsværdi.
Beregn den fiktive afståelsesgevinst: Differencen er den skattepligtige fiktive afståelsesgevinst.
Anvend Teileinkünfteverfahren: Ved andele i privat formue er det som hovedregel kun 60% af afståelsesgevinsten, der beskattes med indkomstskat; 40% er skattefri.
Anvend den personlige skattesats: På de skattepligtige 60% anvendes den individuelle indkomstskattesats (op til ca. 45% plus solidaritetstillæg og evt. kirkeskat).
Anskaffelsessum for GmbH-andele 100.000 €, markedsværdi ved udflytning 600.000 € → fiktiv afståelsesgevinst 500.000 €
Heraf er 60% (300.000 €) skattepligtige; ved en antaget topskat på ca. 45% giver det en indkomstskat på omkring 135.000 € plus tillæg
Problemet: Der kommer ingen penge ind, men der opstår alligevel en stor skattebyrde. Det skaber en betydelig likviditetsrisiko.
Historisk var udflytningsbeskatningen stærkt præget af EU-Domstolens praksis om etableringsfriheden. Tyskland måtte tage hensyn til fri bevægelighed og give betalingslettelser ved flytning inden for EU/EØS. Den tidligere rentefri, ubegrænsede henstand inden for EU/EØS blev dog afskaffet med ATAD-Umsetzungsgesetz og erstattet af en ensartet afdragsmodel.
Aktuel grundlogik:
Udflytningsskatten fastsættes på udflytningstidspunktet, men forfalder ikke nødvendigvis straks fuldt ud.
Efter ansøgning kan skatten som udgangspunkt betales i op til syv årlige rater, uanset om du flytter til et EU-/EØS-land eller til et tredjeland.
Afdragsordningen er typisk rentefri, men forudsætter som regel, at der stilles sikkerhed. Derudover kan visse begivenheder (f.eks. faktisk salg af andelene, bortfald af sikkerheder, nye strukturændringer) medføre, at restgælden forfalder før tid.
Den konkrete udformning er dynamisk, da især BFH-afgørelser om afdragsreglernes forenelighed med EU-retten kan skabe yderligere behov for tilpasninger.
§ 6 AStG indeholder en tilbagevendelsesregel, som indebærer, at udflytningsbeskatningen under visse forudsætninger bortfalder med tilbagevirkende kraft, hvis den skattepligtige efter udflytningen igen bliver fuldt skattepligtig i Tyskland. Ideen: Flytter en person kun midlertidigt til udlandet og vender tilbage inden for en lovbestemt periode, skal den tidligere antagne „endelige“ afskæring af tysk beskatningsret ophæves igen.
Efter den aktuelle retsstilling kan udflytningsskatten bortfalde, hvis den skattepligtige eller hans/hendes retsarving vender tilbage til Tyskland inden for en periode på syv år efter udflytningen. Denne periode kan i visse tilfælde forlænges til op til tolv år. I praksis er anvendelsen af disse tilbagevendelsesregler kompleks.
Disclaimer: Dette indlæg indeholder generelle oplysninger og er ikke individuel skatte- eller juridisk rådgivning. Konkrete dispositioner bør altid afstemmes med en skatterådgiver eller specialistadvokat i international skatteret.
Typiske planlægningsgreb til at reducere belastningen fra udflytningsskat er:
Struktur via holding eller fondsholding: Hvis en juridisk person (f.eks. holding-GmbH, familiefond) ejer de operative ejerandele, knytter udflytningsbeskatningen sig primært til den fysiske person som ejer af holding-selskabet. Afhængigt af strukturen kan det styre eller flytte udflytningsskatten.
Omstrukturering til et personselskab (f.eks. GmbH & Co. KG), hvor andelene overføres til indenlandsk driftsformue („flugt til driftsformuen“). Her gælder andre regler end § 6 AStG, hvilket kan udnyttes i planlægningen.
Timing af udvandringen: Planlagt udflytning først efter udløb af relevante ejerandels- eller skattepligtsperioder (f.eks. at nå eller komme under 1%-grænsen, ejertider), hvis det er økonomisk og juridisk fornuftigt.
Tidlig værdiansættelse og evt. (delvis) realisering af gevinster: Delsalg eller udlodninger før udflytning kan hjælpe med at realisere skjulte reserver mere planbart og begrænse den senere udflytningsbeskatning.
Udflytningsbeskatning er for længst ikke længere et eksotisk nicheemne, men rammer i stigende grad stiftere, investorer, online-iværksættere og influencere med tyske kapitalselskaber.
Typiske skattefælder:
Stiftere og startup-investorer: Store værdistigninger på kort tid, ejerandele over 1% og internationale exit-planer kan ved en uplanlagt udflytning før exit føre til massiv udflytningsskat.
Online-iværksættere og digitale nomader: Hyppigt tilfælde: den operative aktivitet drives fra Portugal, Dubai eller Bali, mens ejerandele i en tysk GmbH fortsat består.
Influencere og selvstændige: Mange influencere stifter en GmbH for at begrænse hæftelsen og flytter senere deres livscentrum til udlandet. Så kan § 6 AStG finde anvendelse, selv om de ønsker at beholde GmbH’en.
Med denne tjekliste kan du vurdere, i hvilket omfang du kan være omfattet af udflytningsskat, og hvad du bør være opmærksom på:
Gennemgå ejerstrukturen: Hvilke andele i kapitalselskaber ejer du, i hvilket omfang, i privat formue eller driftsformue?
Dokumentér skattehistorikken: Kortlæg bopæls- og skattepligtshistorik for de seneste tolv år, inkl. ind- og udflytningstilstedeværelser.
Overslagsberegn skjulte reserver: Fastlæg markedsværdier for ejerandelene (f.eks. via selskabsvurdering) og anslå potentielle fiktive afståelsesgevinster.
Drøft muligheder med eksperter: Holding-strukturer, omstrukturering, salg eller delvis afståelse, afdragsbetaling og sikkerhedsstillelse planlægges tidligt med skatterådgiver/specialiseret advokatkontor.
Afstem tidsplanen for udflytningen: Gennemfør ikke udflytningen spontant, men skattemæssigt orkestreret (skæringsdatoer, frister, tilbagevendelsesmuligheder).
For kapitalejere med mindst 1% ejerandel er udflytningsbeskatning ved flytning til udlandet et centralt emne, fordi den kan medføre en høj skattebyrde af fiktive gevinster uden at der tilgår likvide midler. Med tidlig planlægning, egnede strukturer (f.eks. holding, personselskab, fond) og smart timing kan risici reduceres og råderum udnyttes.
Anbefaling: Kontakt din skatterådgiver på forhånd for at vurdere passende løsninger.
Book en gratis indledende samtale
Ja, udflytningsskatten er som udgangspunkt en engangsbeskatning. Den udløses præcist på skæringsdatoen for flytning af bopæl og beskatter de skjulte reserver i andelene (fiktiv afståelsesgevinst) på dette tidspunkt. Derefter gælder ordningen ikke længere, medmindre senere hændelser som et faktisk salg af andelene udløser en efterbeskatning (f.eks. ved afdragsordning). Der er ingen tilbagevendende beskatning. Det er ikke en løbende afgiftstype.
Afmelding af bopælen udløser primært udflytningsskatten (hvis betingelserne er opfyldt), men indebærer også andre ulemper:
Økonomisk: Udflytningsskat på skjulte reserver (høj likviditetsbelastning uden cash-inflow), tab af sociale ydelser som børnepenge eller boligstøtte.
Praktisk: Ingen mulighed for køretøjsregistrering, vanskeligere at åbne nye bankkonti, mere komplicerede kontrakter (f.eks. strøm, forsikringer).
Bureaukratisk: Stemmeret kun via brevstemme (forhåndsansøgning nødvendig), fortsat mulighed for begrænset skattepligt (§ 2 AStG) i 10 år.
Skattemæssigt: Den faktiske opgivelse af bopælen skal kunne bevises (aflevering af nøgler osv.), ellers fortsætter den fulde skattepligt.
Udflytningsskatten gælder ikke „for evigt“, men fastsættes én gang. Betalingen kan dog strækkes: Efter ansøgning i op til 7 årlige rater (rentefrit mod sikkerhed). Den bortfalder med tilbagevirkende kraft ved tilbagevenden inden for 7 år (kan forlænges til 12 år efter ansøgning), hvis du igen bliver fuldt skattepligtig og beholder andelene. Efter udløb af tilbagevendelsesfristen eller fuld betaling er den afsluttet. § 2 AStG regulerer evt. en separat efterbeskatning af gevinster (udvidet begrænset skattepligt i op til 10 år).
