Arbejde fra hvor som helst, udforske verden og samtidig drive sin egen forretning – for mange er det indbegrebet af frihed. Som digital nomade kan du arbejde uafhængigt af et fast sted. Men så snart du stifter en virksomhed, udsteder fakturaer eller driver et selskab i udlandet, træder juridiske og skattemæssige rammer i kraft, som du bør kende og følge.
Handler man uforberedt, risikerer man efteropkrævning af skat, dobbeltbeskatning eller juridiske problemer. I dette indlæg får du at vide, hvad du især skal være opmærksom på, når du stifter virksomhed som digital nomade.
Begrebet “digital nomade” beskriver personer, der arbejder overvejende online og regelmæssigt skifter mellem forskellige lande. Juridisk findes denne kategori dog ikke. For myndigheder og skatteforvaltninger er det ikke livsstil eller tilstedeværelse på sociale medier, der er afgørende, men objektive kriterier som:
• Hvor har du din bopæl?
• Hvor opholder du dig overvejende?
• Hvorfra leder du reelt din virksomhed?
Disse faktorer afgør, hvor du er skattepligtig, og hvilket nationalt regelsæt der gælder for din erhvervsaktivitet.
Efter tysk ret er du som udgangspunkt fuldt skattepligtig til indkomstskat, hvis du har bopæl eller sædvanligt ophold i Tyskland (§ 1, stk. 1 EStG).
Det handler ikke kun om den formelle registreringsstatus, men om de faktiske forhold:
• Der foreligger bopæl, hvis du råder over en bolig og bevarer den under omstændigheder, der viser, at den bliver brugt (§ 8 AO). Afgørende er altid, at boligen besiddes under forhold, der viser, at den opretholdes og faktisk anvendes; at have en nøgle er blot en indikation, men ikke det eneste kriterium.
• Et sædvanligt ophold foreligger typisk, hvis du opholder dig i Tyskland i mere end seks måneder (§ 9 AO), hvor kortvarige afbrydelser ikke har betydning.
Også ved længere ophold i udlandet kan der derfor fortsat bestå skattepligt i Tyskland.
I den forbindelse nævnes ofte den såkaldte 183-dages-regel. Den er dog ikke en generel test for skattemæssigt hjemsted. Den spiller især en rolle i dobbeltbeskatningsoverenskomster – f.eks. ved beskatning af lønindkomst – og er dér knyttet til yderligere betingelser.
Bemærk: Seks-måneders-grænsen i §9 AO (sædvanligt ophold), som er relevant i tysk ret, skal adskilles fra den “183-dages-regel”, der ofte nævnes i international skatteret i dobbeltbeskatningsoverenskomster. Begge regler forfølger forskellige formål og fører ikke automatisk til de samme resultater.
I praksis opstår der som regel skattepligt i mindst ét land. Den udbredte forestilling om, at man ved hyppige skift af opholdssted kan forblive varigt skattefri, holder som regel ikke ved en juridisk vurdering.
Man skal dog skelne:
Skattepligt betyder ikke automatisk, at der faktisk skal betales skat. Om der skal betales – og hvor meget – afhænger bl.a. af indkomstens størrelse, fradrag, bundgrænser og de nationale skattesatser.
Skattepligt kan især opstå, hvis:
• du beholder en bopæl i Tyskland,
• den faktiske ledelse af en virksomhed sker fra Tyskland, eller
• længere ophold i et andet land medfører skattepligt dér.
Især ved udenlandske selskaber er det såkaldte ledelsens sted afgørende. Det fastlægges efter, hvor de væsentlige forretningsmæssige beslutninger faktisk træffes (§ 10 AO) – ikke efter selskabets formelle hjemsted. I remote-strukturer ligger dette sted ofte ved den handlende persons bopæl eller opholdssted.
Stiftes der f.eks. en estisk OÜ (estisk ApS), men den reelt ledes fra Tyskland, kan selskabet blive skattepligtigt i Tyskland – uanset formelt hjemsted i udlandet.
Mange digitale nomader vælger at stifte et selskab i udlandet, f.eks. i Estland eller Irland. Særligt kendt er den estiske E-Residency, som gør det muligt at stifte og administrere et selskab helt digitalt.
Mulige fordele:
• professionel virksomhedsstruktur
• international forretningsmulighed
• digitale administrationsprocesser
• nemmere adgang til betalingstjenesteudbydere
Det er dog vigtigt:
E-Residency giver ikke i sig selv en særskilt skatte-status. Det afgørende er fortsat, hvor du personligt er skattemæssigt hjemmehørende, og hvor din virksomheds faktiske ledelse befinder sig.
Hvis du overvejende bor i Tyskland eller arbejder herfra, kan registrering af virksomhed i Tyskland være den juridisk sikre vej. Også ved eksisterende udenlandske selskaber kan der opstå tysk skattepligt, hvis:
• stedet for den faktiske ledelse er i Tyskland,
• væsentlige forretningsmæssige beslutninger træffes her, eller
• den operative aktivitet overvejende udføres fra Tyskland.
Afhængigt af strukturen kan dette enten føre til, at selskabet bliver fuldt skattepligtigt i Tyskland, eller til, at der etableres et fast driftssted i landet. Et fast driftssted kan også opstå uden et klassisk kontor, f.eks. gennem ledelsens sted eller gennem faste faciliteter, der faktisk anvendes til virksomhedsdrift.
Afhængigt af selskabsform eller struktur kan allerede ledelsens sted medføre, at selskabet bliver fuldt skattepligtigt, uanset om der derudover etableres et fast driftssted. Begge tilknytningspunkter skal vurderes skattemæssigt hver for sig.
Ved internationalt aktive virksomheder kan det forekomme, at flere lande samtidig gør krav på beskatningsretten. For at undgå dobbeltbeskatning har mange lande indgået såkaldte dobbeltbeskatningsoverenskomster (DBO).
De regulerer bl.a.:
• hvilket land der har beskatningsretten,
• hvordan indkomst fordeles,
• hvordan dobbeltbeskatning undgås.
Anvendelsen af en DBO er kompleks og afhænger altid af den konkrete situation. Især ved skiftende opholdssteder og international aktivitet anbefales derfor på det kraftigste individuel skatterådgivning.
Stifter man som digital nomade en virksomhed, bør man især tage højde for følgende:
• En bopæl i Tyskland fører ofte til fuld skattepligt.
• Længere ophold i andre lande kan skabe yderligere skattepligt dér.
• Stedet for den faktiske ledelse er afgørende for selskabets beskatning.
• Uden ordentlig dokumentation af ophold, aktiviteter og beslutningsprocesser risikerer du efteropkrævninger, renter eller bøder.
I praksis anbefales derfor en sporbar dokumentation, f.eks. via kalender, rejsedokumenter, lejekontrakter, flybookinger eller anden dokumentation, så de faktiske forhold kan bevises.
Mange problemer opstår ikke af ond vilje, men af manglende kendskab til de juridiske rammer.
Mange lande tilbyder særlige visaprogrammer til digitale nomader, herunder f.eks. Estland, Kroatien, Portugal eller Spanien. Disse visa gør opholdet lettere og tillader ofte udøvelse af remote arbejde for udenlandske kunder eller arbejdsgivere.
Det er dog vigtigt:
Opholdsretlig tilladelse og skattemæssigt hjemsted er to adskilte juridiske vurderinger og hænger ikke automatisk sammen. Desuden er lokal beskæftigelse i opholdslandet ved mange digital-nomade-visa udtrykkeligt udelukket eller begrænset. Også her afhænger det altid af den konkrete udformning af det pågældende visum.
Ud over indkomstskat og selskabsstruktur bør digitale nomader også holde øje med andre retsområder, især:
• Moms (VAT): Ved grænseoverskridende ydelser – særligt digitale ydelser – kan leveringsstedet afhængigt af situationen ligge hos kunden. Ved B2C-ydelser inden for EU kan det medføre registreringspligt eller brug af den såkaldte One-Stop-Shop-ordning (OSS).
• Social sikring: Afhængigt af status (f.eks. ansat, selvstændig, direktør) og arbejdssted kan der opstå pligt til social sikring i bopælslandet, arbejdslandet eller på grundlag af mellemstatslige aftaler.
Disse områder er i høj grad individuelle og bør altid medvurderes ved grænseoverskridende aktivitet.
At stifte virksomhed som digital nomade giver mange muligheder – men indebærer også juridiske og skattemæssige risici. Det afgørende er ikke livsstil eller rejselyst, men objektive faktorer:
• Hvor bor du?
• Hvor opholder du dig overvejende?
• Hvorfra leder du reelt din virksomhed?
Udenlandske selskaber og E-Residency kan være nyttige værktøjer, men de fjerner ikke automatisk skatteforpligtelser. Vil man arbejde langsigtet og retssikkert, bør man få sin struktur planlagt professionelt i god tid.
1. Er min bopæl juridisk korrekt afklaret?
2. I hvilket land er jeg skattemæssigt hjemmehørende?
3. Hvor ligger stedet for den faktiske ledelse af min virksomhed?
4. Er et udenlandsk selskab reelt meningsfuldt for min forretningsmodel?
5. Hvilke dobbeltbeskatningsoverenskomster berører mig?
6. Dokumenterer jeg mine ophold og aktiviteter tilstrækkeligt?
7. Har jeg indhentet individuel skatte- og juridisk rådgivning?
