Den, der forlader Tyskland, forbinder det ofte med forventningen om også skattemæssigt at kunne sætte et tydeligt punktum. Ingen bopæl længere, intet sædvanligt ophold, ingen løbende skattepligt – sådan lyder i hvert fald den udbredte antagelse. I mange tilfælde passer det. Men netop ved kapitalinvesteringer viser det sig, at virkeligheden er langt mere kompleks.
Især tyske aktier kan medføre, at der også efter udvandringen fortsat består en skattepligt i Tyskland. Ofte sker det ubemærket, og først år senere bliver det klart, at den skattemæssige tilknytning aldrig blev fuldstændigt afbrudt.
Det følgende indlæg viser, hvorfor tyske aktier kan være problematiske ved fraflytning, hvilke mekanismer der spiller ind, og hvorfor en ren afmelding af bopæl ofte ikke er tilstrækkelig.
Når man forbereder en flytning til udlandet, er det som regel helt andre emner, der fylder: opholdsret, sygeforsikring, skole til børnene eller nye indtægtskilder. Eksisterende værdipapirdepot kører ofte bare "videre ved siden af".
Netop det er problematisk. For skattemæssigt spørger man ikke, hvor aktivt et depot bruges, men hvilken økonomisk forbindelse der opstår derved. Mens internationale ETF’er eller udenlandske aktier i mange tilfælde er ukritiske, kan tyske værdipapirer have en særlig effekt.
Denne skelnen er ikke intuitiv for mange investorer, men spiller en central rolle i tysk skatteret.
Når man opgiver sin bopæl, ophører som udgangspunkt den ubegrænsede skattepligt. Fra dette tidspunkt er man i Tyskland kun skattepligtig af bestemte indkomster – altså den (udvidede) begrænsede skattepligt.
Mange udleder heraf, at kapitalafkast generelt ikke længere er berørt. Præcis her ligger tankefejlen. For tysk skatteret kender situationer, hvor beskatning fortsat er mulig, selv uden bopæl.
Et afgørende begreb i denne sammenhæng er den udvidede begrænsede skattepligt.
Den udvidede begrænsede skattepligt retter sig især mod tyske statsborgere, der flytter til udlandet, men samtidig bevarer væsentlige økonomiske interesser i Tyskland. Den kan finde anvendelse i flere år efter fraflytningen.
Det afgørende er ikke kun, hvor nogen flytter hen, men også hvor stærk den økonomiske forbindelse til Tyskland fortsat er. Det handler ikke udelukkende om ejendomme eller selskabsandele. Også kapitalinvesteringer kan spille en rolle.
Dertil kommer, at visse destinationslande fra tysk perspektiv anses som skattemæssigt følsomme. Den, der flytter til et land uden omfattende informationsudveksling eller med meget lav beskatning, kommer hurtigere i fokus.
Mange investorer adskiller i tankerne skarpt mellem erhvervsmæssige ejerandele og et privat aktiedepot. Skattemæssigt findes denne klare adskillelse dog ikke altid.
Tyske aktier anses – uanset størrelse – for indenlandske kapitalinvesteringer. I modsætning til andre regler er det her uden betydning, om en bestemt ejerandel overskrides. Selv små positioner kan være relevante, hvis de indgår som del af en samlet væsentlig Tysklands-tilknytning.
I praksis viser det sig ofte, at investorer først opdager denne sammenhæng, når der allerede kommer spørgsmål fra Finanzamt.
En anden udbredt misforståelse vedrører stedet, hvor depotet føres. En udenlandsk broker opfattes ofte som en "sikker afstand" til det tyske skattesystem.
I realiteten er det for den skattemæssige vurdering ikke afgørende, hvor depotet ligger, men hvilke værdier det indeholder. Aktier i tyske selskaber bevarer deres indenlandske tilknytning, uanset om de holdes via en tysk bank eller en international udbyder.
Det betyder, at der selv ved fuldstændig udvandring fortsat kan opstå skattemæssigt relevante indkomster.
Om tyske aktier faktisk fører til en vedvarende skattepligt, afhænger af det samlede billede. Afgørende er bestemte tærskelværdier, som enten vurderes absolut eller relativt.
Det er tilstrækkeligt, at én af disse værdier overskrides. Det er ikke nødvendigt, at flere kriterier opfyldes samtidig. Netop det gør reglerne så lumsk i praksis.
Særligt kritisk er, at disse tærskelværdier kan ændre sig over tid. Kursgevinster, udbytter eller yderligere investeringer kan betyde, at en skattemæssig relevans først opstår år efter fraflytningen – uden at livssituationen i øvrigt har ændret sig.
Et punkt, der ofte overses i praksis: Det handler sjældent kun om "den ene tyske aktie". Ofte er det flere små byggesten, der samlet skaber Tysklands-tilknytningen. Et depot med tyske udbytteaktier, en andel i en tysk GmbH, måske også en udlejet lejlighed – og pludselig vurderes fraflytningen skattemæssigt anderledes end planlagt. Netop derfor er den samlede struktur vigtigere end enkelte positioner.
Også en tilsyneladende harmløs beslutning kan være relevant: Den, der efter fraflytningen "bare lige" køber en tysk blue chip eller løbende sparer op i tyske værdipapirer, ændrer dermed sin profil. Det mærkes ikke med det samme, men kan senere ved en kontrol blive netop det punkt, hvor Finanzamt argumenterer for, at der fortsat består økonomiske interesser.
En investor flytter til udlandet, opgiver sin bopæl fuldstændigt og beholder blot sit eksisterende depot. Ud over internationale investeringer indeholder det også tyske aktier.
På tidspunktet for fraflytningen ligger værdien af disse positioner under relevante grænser. På grund af markedsbevægelser og reinvesteringer stiger depotværdien imidlertid løbende. Samtidig modtages der regelmæssigt udbytter.
Først i forbindelse med en senere kontrol bliver det tydeligt, at den økonomiske forbindelse til Tyskland aldrig helt blev ophævet. Afkastet bliver skattemæssigt relevant med tilbagevirkende kraft.
Sådanne konstellationer er ikke undtagelsen, men forekommer regelmæssigt i praksis.
Mange problemer opstår ikke på grund af bevidst planlægning, men på grund af forkerte antagelser. Hertil hører forestillingen om, at alt er ordnet med afmeldingen. Lige så udbredt er antagelsen om, at små beløb er skattemæssigt irrelevante.
Tysk skatteret ser dog altid på helheden. Flere tilsyneladende ukritiske positioner kan samlet set meget vel få en skattemæssig virkning.
Den, der ønsker at flytte til udlandet, bør ikke betragte sin formue isoleret. Afgørende er, hvilke dele der har en Tysklands-tilknytning, og hvordan de står i forhold til den samlede formue.
Lige så vigtigt er destinationslandet. Ikke alle lande giver samme skattemæssige beskyttelse, og ikke alle situationer afbødes af dobbeltbeskatningsaftaler.
Praktisk hjælper det at gennemgå det nøgternt før fraflytningen: Hvilke indkomster eller formueaktiver "hænger" stadig på Tyskland? Dertil hører ud over aktier for eksempel også udbytter fra tyske kilder, tyske bankforbindelser, indenlandske ejendomme, ejerandele, men også løbende kontrakter eller aktiviteter, der er økonomisk relevante. Og ja: Også spørgsmålet om, hvor ofte man er i Tyskland, og om en bolig til enhver tid forbliver til rådighed, kan dukke op igen senere.
Et yderligere punkt undervurderes ofte: Tiltag efter fraflytningen er som regel langt mere begrænsede end dispositioner på forhånd. Det, der før var fleksibelt muligt, kan senere blive skattemæssigt dyrt eller slet ikke længere kunne gennemføres.
Tyske aktier kan også efter en udvandring føre til en fortsat skattepligt. Manglende bopæl alene er ikke nok til sikkert at afslutte den skattemæssige tilknytning.
Den, der vil undgå risici, bør gennemgå sine kapitalinvesteringer i god tid og indarbejde dem i en gennemtænkt samlet strategi. Særligt ved langsigtede depoter kan en rettidig tilpasning være afgørende.
Vi hjælper med at identificere skattemæssige risici og strukturere fraflytningen fra Tyskland på en juridisk holdbar måde.
