Fra 2028 planlægger Nederlandene noget stort og usædvanligt: Investorer skal hvert år betale skat af værdistigningerne på deres investeringer, selv om de ikke har solgt noget. Det betyder, at der kan blive opkrævet skat af såkaldte „boggevinster“, altså værdistigninger i aktier, ETF’er eller kryptovalutaer, uden at der reelt er strømmet penge ind.
I dag betaler hollandske investorer skat ud fra et standardiseret, antaget afkast i det nuværende „Box-3“-system. Denne model er blevet kendt ulovlig af domstolene. Regeringen erstatter den nu med et nyt system. Fremover skal der opkræves indkomstskat af den faktiske årlige værdistigning på formueaktiver, også uden salg.
Planen er en ensartet skattesats på omkring 36 procent af disse årlige gevinster, suppleret af et begrænset bundfradrag. Falder investeringens værdi senere igen, består den allerede betalte skat alligevel, selv om tab fremover kan modregnes og fremføres.
Et centralt problem: Investorer kan blive nødt til at sælge værdipapirer for at betale skatten, selv om de ikke har haft nogen reel kontant indkomst. Den hidtidige fordel ved en buy-and-hold-strategi – først at betale skat ved faktisk salg – vil dermed i vid udstrækning forsvinde.
Den nye lov erstatter det gamle system, efter at den hollandske højesteret havde underkendt den tidligere beskatning baseret på fiktive afkast. Underhuset vedtog reformen i begyndelsen af 2026. Senatets endelige godkendelse mangler stadig. Ikrafttræden er planlagt til 1. januar 2028.
I de fleste europæiske lande gælder i dag et klart princip: Kapitalgevinster beskattes, når de realiseres. Man betaler altså først ved salg. De fleste store økonomier, herunder USA, Storbritannien og de fleste EU-lande, opkræver ikke en årlig skat af urealiserede gevinster.
Netop derfor tiltrækker den hollandske model opmærksomhed. Det ville være et af de få lande, der beskatter boggevinster årligt. Kritikere advarer om, at det kan belaste langsigtede opsparere, tvinge investorer til salg og muligvis flytte kapital – eller endda personer – til andre lande.
Der findes i øjeblikket ingen EU-dækkende regel for beskatning af urealiserede gevinster. Skattepolitik er i vid udstrækning et nationalt anliggende. Formue- og kapitalindkomstskatter varierer markant i Europa, og mange stater har afskaffet brede formueskatter igen, fordi de er administrative tunge og kan fremme fraflytning.
Alligevel har den hollandske reform sat gang i en bredere debat om retfærdig beskatning af formue og kapitalindkomster. Europa-Kommissionen undersøger forskellige modeller for beskatning af velhavende personer. Der findes dog ingen konkrete planer om en europæisk indførelse af en årlig skat på boggevinster.
I mange europæiske lande beskattes kapitalgevinster fortsat først ved realisering, og en række stater opkræver ingen generel formueskat. Samtidig ændrer nogle lande andre dele af deres skattesystem. Belgien diskuterer for eksempel en kapitalindkomstskat på finansielle aktiver, og i Storbritannien overvejer man såkaldte exit-skatter på urealiserede gevinster ved fraflytning. Det er ikke det samme som en årlig beskatning af boggevinster, men det viser, at det skattepolitiske landskab i Europa er i bevægelse.
Nederlandene kan blive en europæisk frontløber i årlig beskatning af boggevinster.
De fleste europæiske stater holder fortsat fast i realisationsprincippet.
Reformen i Nederlandene sætter gang i en debat om formue- og kapitalbeskatning, men har indtil videre ikke udløst en europæisk bølge.
Andre skattemæssige reformer viser dog, at regeringer intensivt overvejer nye måder at beskatte kapital på.
Foreløbig er det et nationalt eksperiment og ikke en europæisk tendens. Om andre lande følger efter, vil afhænge af, hvordan den hollandske model fungerer i praksis. Fungerer den uden kapitalflugt, kan den få forbilledvirkning. Fører den til økonomiske bivirkninger, vil den snarere blive et advarselssignal.
