Man omtaler ofte Liechtenstein som en sikker havn. Men hvad betyder det for en, der vil sikre sit livsværk? Den liechtensteinske stiftelse betragtes som en universalløsning, men dens reelle værdi viser sig først ved langsigtet overførsel af formue. Her handler det om retssikkerhed uden ubehagelige overraskelser.
Denne guide skaber klarhed. Vi fokuserer på de hårde fakta – fra etablerings- og løbende omkostninger til den praktiske anvendelse – så du kan vurdere, om modellen passer ind i din strategi.
Fyrstendømmet Liechtenstein er ikke medlem af EU, men medlem af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS). Denne status giver adgang til europæiske kapitalmarkeder og finansielle tjenester, samtidig med at landet har sin egen skattelovgivning. Det er ikke en fodnote, men strukturelt afgørende: Liechtenstein behøver ikke at følge EU’s skatteharmonisering, men nyder godt af de økonomiske rammevilkår.
Dertil kommer landets politiske stabilitet, et stærkt regulatorisk fundament og et finanstilsyn, der er internationalt anerkendt. Hvis man ikke vil skjule formue, men strukturere den med høj retssikkerhed, er man det rigtige sted.
Efter oprettelsen bliver stiftelsen selv den juridiske ejer af de indskudte aktiver. Hverken stifteren eller de begunstigede har direkte ejendomsrettigheder, selv om begunstigede – afhængigt af udformningen af stiftelsesreglementet – kan få håndhævelige kravrettigheder.
Stiftelsesdokument og stiftelsesreglement: Dokumentet er det offentligt tilgængelige papir, der fastlægger stiftelsens formål. Reglementet regulerer detaljerne, især begunstigede, udbetalingsvilkår og governance. Det er ikke offentligt.
Stiftelsesråd: Stiftelsesrådet skal bestå af mindst to medlemmer. Mindst ét medlem skal være en i Liechtenstein godkendt trustee (treuhänder) eller advokat med professionel etablering i fyrstendømmet. I praksis varetages funktionen typisk af en lokal trust- og forvaltningsudbyder.
Minimumskapital: Liechtensteinsk ret kræver en minimumskapital på CHF 30.000 (eller modværdi i EUR eller USD). I praksis giver en stiftelse dog først økonomisk mening ved væsentligt større formuer, typisk fra ca. 500.000 euro.
Den liechtensteinske selskabsskat er som udgangspunkt 12,5% for operative indtægter. Det er en af de laveste satser i Europa og langt under de typiske satser i Tyskland, Østrig eller Nederlandene.
Udbytter og kapitalgevinster fra kvalificerede ejerandele er dog som udgangspunkt skattefri. Under visse forudsætninger kan stiftelser desuden kvalificere som såkaldte Private Asset Structures og er da kun underlagt en årlig minimumsskat på p.t. CHF 1.800.
Privat formue, der indskydes i stiftelsen og bliver liggende, udløser ingen løbende skat. Stiftelsen som holdingsstruktur undgår dermed et direkte gennembrud til stifterens formue og muliggør en markant mere fordelagtig beskatning af afkast end de fleste europæiske alternativer.
En klient med base i London, ejer af en portefølje af erhvervsejendomme i Europa og USA, stod over for en massiv skattemæssig udfordring. Hans formue var historisk samlet i en kompleks britisk holdingstruktur. Mens de løbende indtægter allerede blev hårdt beskattet, var det egentlige skrækscenarie den britiske Inheritance Tax (IHT). Med en sats på 40% af den globale formue truede et dødsbo med en likviditetskrise, der ville have tvunget til salg af væsentlige ejendomsaktiver.
I tæt koordinering med hans skatterådgivere har vi overført porteføljen til en liechtensteinsk familienstiftelse. Med dette skridt blev ejerskabet juridisk adskilt fra stifterens personlige dødsbo. De løbende indtægter beskattes nu på stiftelsesniveau med moderate 12,5%, hvilket styrker cashflowet til reinvestering betydeligt.
For børnene som begunstigede betyder det: De modtager planmæssige udbetalinger, mens kernen i ejendomsformuen forbliver beskyttet og udelelig på tværs af generationer. Afhængigt af den konkrete struktur og tidspunktet for overførslen kan en sådan løsning give betydelige fordele i generationsskiftet. Samtidig skal de britiske IHT-regler samt relevante anti-avoidance-bestemmelser vurderes nøje og implementeres i samråd med britiske skatterådgivere. Alt blev fuldt ud oplyst over for HMRC. Strukturen lever ikke af anonymitet, men af sin overlegne juridiske logik.
Beskyttelsesvirkningen af en liechtensteinsk stiftelse bygger på et centralt retsprincip: Den formue, der indskydes i stiftelsen, er juridisk adskilt fra stifterens person. En kreditor, der gør krav gældende mod stifteren personligt, kan ikke få direkte adgang til stiftelsesformuen, medmindre overførslen skete som led i en anfægtelig disposition.
Liechtenstein har desuden klare frister: Formueoverførsler til en stiftelse kan under visse betingelser anfægtes af hensyn til kreditorbeskyttelse. De relevante frister afhænger af det konkrete retsgrundlag og kan strække sig over flere år, især hvis der kan påvises hensigt om at skade kreditorer eller bedrageri.
For familieejede virksomheder er stiftelsen også interessant i et generationsperspektiv. I stedet for at overføre en virksomhed eller ejendomsformue gennem arv kan stiftelsen fungere som permanent ejer. De begunstigede modtager udbetalinger i henhold til reglementet, uden at formuegrundlaget splittes op. Formuen forbliver strukturelt intakt.
I praksis skelner man i Liechtenstein mellem den klassiske privatstiftelse og familienstiftelsen. Den væsentligste forskel ligger i formålet:
Privatstiftelsen tjener stifteren selv som primært begunstiget eller har et generelt formål. Den bruges ofte til at eje finansielle investeringer, fast ejendom eller selskabsandele.
Familienstiftelsen sigter udtrykkeligt mod at forsørge og støtte stifterens familie. Den er særligt velegnet til en ordnet overdragelse af formue på tværs af generationer uden at bringe kapitalen i fare i arvestridigheder.
Begge varianter er underlagt samme skattemæssige regime, men kan udformes individuelt i governance og regelsæt. Valget afhænger af den konkrete formue, de begunstigede og tidshorisonten.
Juridisk klassificeres familienstiftelser i Liechtenstein som regel som privatnyttige stiftelser, da de tjener bestemte begunstigede og ikke forfølger et almennyttigt formål.
En liechtensteinsk stiftelse er ikke et redskab til skatteunddragelse og ikke et anonymt skjulested for formue. Liechtenstein har fuldt ud implementeret den internationale standard for automatisk informationsudveksling (Common Reporting Standard, CRS). Skattemyndighederne i stifterens bopælsland modtager oplysninger om konti og strukturer, som skattepligtige personer har økonomisk interesse i.
Den, der opretter en stiftelse, skal overholde relevante indberetningspligter i hjemlandet. I Tyskland kan Außensteuergesetz eksempelvis finde anvendelse; i Østrig er indberetningspligter efter EU-Meldepflichtgesetz relevante. Ignorerer man disse forhold, risikerer man ikke en skattebesparelse, men efteropkrævninger med renter og eventuelt strafretlige konsekvenser.
Stiftelsen virker kun ved regelkonform, fuldt transparent etablering og drift. Alt andet er ikke længere strukturering, men simpel skatteunddragelse.
Ud fra rådgivningspraksis kan man identificere tre klienttyper, hvor stiftelsen regelmæssigt skaber reel merværdi:
Iværksættere før et exit: Den, der vil sælge sin andel i et driftsselskab, kan under visse betingelser opnå en markant mere fordelagtig skattemæssig behandling af avance, hvis ejerandelen forud er overført til stiftelsen. Timing og gennemførelse er afgørende.
Formuende privatpersoner med stor værdipapirportefølje: Den faktiske skattebelastning afhænger i høj grad af stifterens og de begunstigedes skattemæssige hjemsted. Selvom liechtensteinske stiftelser som udgangspunkt er underlagt 12,5% selskabsskat, skal også regler om skattemæssig henføring samt beskatning af udbetalinger i de involveredes bopælslande indregnes.
Familieejere med planlagt generationsskifte: Den, der ikke vil sælge virksomheden, men bevare den i familien, bruger stiftelsen som en ejer på tværs af generationer. Næste generation modtager udbetalinger uden at kunne udøve direkte indflydelse på forretningsmæssige beslutninger, hvis reglementet fastlægger det sådan.
I rådgivningen ser vi ofte, at fokus i starten næsten udelukkende ligger på de nærmest skattefrie kapitalafkast. Men skattemæssige nøgletal er kun halvdelen af sandheden i formuebeskyttelse. Vil man sikre formue på tværs af generationer, kræver det først og fremmest juridisk robusthed og en struktur, der kan modstå internationalt pres.
Liechtenstein er ikke et eksperimentarium for skatteoptimering, men et sted for dem, der søger en varig løsning. Mens mange “hurtige” jurisdiktioner under pres fra OECD eller EU løbende må ændre deres love, tilbyder den liechtensteinske stiftelse en stabilitet, man næsten ikke finder længere.
Det handler ikke om at undvige skattemyndighederne i hjemlandet, for i en verden med automatisk informationsudveksling fungerer det alligevel ikke længere. Det handler om at organisere ejerskab, så det hverken bliver nedbrudt af politisk vilkårlighed eller af private konflikter eller arveforløb.
Et velment råd fra vores praksis: Investér ikke i en struktur, som du konstant skal forklare eller forsvare over for tilsynsmyndigheder. En stiftelse i Liechtenstein er et signal til skattemyndighederne om, at der arbejdes professionelt og transparent. Samtidig kan formue videreføres til næste generationer på en skattemæssigt skånsom måde.
Formuebeskyttelse kræver fremsyn og diskretion. Vi drøfter gerne i en fortrolig samtale, om den liechtensteinske stiftelse passer til dine mål. Book din tid nu.
Nej. Stifteren kan beholde sin bopæl i et hvilket som helst land. Selve stiftelsen er hjemmehørende i Liechtenstein og skal have tilstrækkelig substans dér, især via et lokalt stiftelsesråd.
De årlige omkostninger til stiftelsesråd, bogholderi, revision og registerforpligtelser ligger typisk mellem 10.000 og 20.000 CHF, afhængigt af kompleksitet og formuens størrelse. Ved mindre formuer under 500.000 EUR/CHF er strukturen som regel ikke økonomisk rentabel.
Ja, indtægter fra fast ejendom i Liechtenstein er underlagt den almindelige selskabsskat på 12%. For udenlandske ejendomme gælder dog den relevante dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvilket afhængigt af landet kan give andre resultater.
Lejeindtægter beskattes som regel dér, hvor de genereres. Ligger en udlejningsejendom fx i Frankrig, beskattes indtægterne dér. Afhængigt af DBO’en bliver de så ikke beskattet igen i Liechtenstein.
